Artikel udgivet d. 4. november 2025
Sådan var turen
Da Danny, hans kone, deres søn og familiens store rottweiler pakkede bilen og satte kursen mod Gardasøen i deres nye SEALION 7, var det med både ferieforventning og en vis nervøsitet. Det var nemlig første gang, de skulle køre på langtur i en elbil.
Tidligere havde de altid taget turen sydpå i en benzinbil, og Danny var ærlig talt lidt nervøs. Ville det blive besværligt at finde ladestandere? Ville de ende med at løbe tør midt på motorvejen?
“Jeg havde jo hørt de der skrækhistorier,” fortæller Danny. “Folk, der ankommer til en ladestander med kun få procenter strøm tilbage – og så virker den ikke. Det gad jeg ikke opleve på vores ferie.”
Derfor besluttede han at køre med en buffer på omkring 100 km mellem hver opladning.
“Det gav ro i maven – og det viste sig faktisk at være rigtig nemt,” siger han.
Valget om at tage den sikre vej betød, at hele turen blev langt mere afslappet – uden stress over rækkevidde eller usikre ladestationer.
Familien brugte primært Ionity, som har mange ladestandere i både Tyskland og Østrig, samt Shell Recharge, og ved selve Gardasøen var der også gode muligheder for opladning:
“Der var ingen kø ved ladestanderne - alt fungerede bare," siger Danny. "Vi kørte også lige før højsæsonen – i ugerne op til den store ferieudrejse – og undgik derfor både den værste ferietrafik og trængsel ved ladestederne.”








